onsdag den 12. juni 2013

Det med at amme...

Den ammedebat der har været har da godt nok været voldsom. Voldsom for mig. Jeg har tænkt mange tanker omkring det og er ikke helt sikker på hvad jeg skal synes.
Jeg synes egentlig det er okay, at nogle restaurationer ikke vil have der bliver ammet i deres etablissement. Men så skal de da også skilte med det!
For dét at blive smidt ud, eller bare det at være bange for at blive smidt ud - DÉT kan gøre, selv den mest selvsikre, mor frustreret, bange og ked af det.

Jeg har tit, når jeg har været nogen steder, været hunderæd for at blive smidt ud, hvis jeg gav mit barn mad. Men jeg har gjort det alligevel.
Men jeg har også oplevet at blive smidt ud.
Min datter var hundesulten (det var før det blev varmt nok til at sidde ude), og jeg var alligevel inde i et stormagasin, så jeg valgte at tage op hvor toiletterne var, satte mig på gulvet i gangen og satte mig til at amme. Jeg havde dækket mig selv og barnets hoved til, så der var slet ingenting at se. Da vi var kommet godt i gang, kom der en vagt og sagde, at her måtte der ikke ammes, så jeg skulle pakke sammen og gå ud.
Jeg svarede i en normal tone, at jeg ville gå, så snart hun var færdig, for hun var meget sulten. Dertil svarede vagten: (ordret) "Det er ikke mit problem, du skal gå og det er NU!" mens han gjorde antræk til, at ville tage fat i mig.
Jeg blev så vred og ked af det at tårene sprang ud af mine øjne, "pakkede sammen" og gik ud af bygningen med en skrigende baby, der var sulten endnu.
Jeg tog ned til de søde damer i Tante Grøn og spurgte om jeg måtte gi mad dér - og jeg blev budt velkommen med åbne arme. De kunne vidst også godt se, at jeg var ret desperat.

Dagen efter, hvor jeg havde haft lidt tid til at tænke over tingene, blev jeg virkelig virkelig ked af det. Jeg følte mig som om jeg var blevet voldtaget. Undskyld den grove sammenligning, men det var altså sådan jeg havde det.
Dét at sidde med sit lille barn og være nærmest helt forsvarsløs, over for en mand, som ikke kan klare at man ammer? Føj!
Nå nok om det.

I de sidste par uger har jeg følt, at min lille pige ikke fik nok at spise hos mig. Hun begyndte at ville spise hele tiden og begyndte til sidst at vågne konstant om natten.
Jeg har forsøgt at få mælkeproduktionen op, men det er bare ikke lykkedes. Så selv om det gør lidt ondt, så har vi skiftet til MME. Og nu har jeg bare den dejligste og mest tilfredse lille pige, som er dejlig mæt.
Det giver jo en helt anden ro, når man ved hvor meget de får og hvor ofte de skal have det. Også selv om den dårlige samvittighed nager - for når man har taget dét skridt, så er det bare som om alle andre der ammer (selvf. ikke alle, men mange), dømmer én.

For lige så snart man siger det højt får man altid de her spørgsmål: "har du prøvet at få mælkeproduktionen op?", "er det ikke bare fordi hun har tigerspring?", "har du forsøgt nok med at øge mælkeproduktionen?", "er det ikke en lidt drastisk beslutning?", "hun har jo bedst af at spise ved dig til hun er 6mdr"...
JEG VED DET GODT! Men jeg tager jo ikke en sådan beslutning, uden at tænke mig om. Og jeg har da snakket med min mand om det igen og igen.
Og beslutningen er taget og det fungerer simpelthen bare så godt for både mig, min mand og vores søn på 2 år.
Selv om den dårlige samvittighed kan nage en gang i mellem, så vælger jeg at give slip på den. For det vigtigste er vel at både mor og baby og familien omkring har det godt?
Og det har vi.

Jeg havde såmænd bare brug for at få lidt luft for mine tanker ;)

Hav en smuk dag, smukke mennesker.

/Ivalusen

5 kommentarer:

  1. Jeg synes overhovedet ikke at det er okay. Du står jo heller ikke og spiser en bolle på fisketorvet og bliver smidt væk fordi du ikke må spise der vel? Man kan ikke nægte folk at spise - og slet ikke babyer. Jeg forstår overhovedet ikke problemet i denne debat. Er det ikke bare fordi folk måske tænker mere på sex end de gør på barnets behov? Så må de sgu komme ind i kampen, sådan får en baby altså mad og sådan er det jo!! Hvis jeg havde set dig blive smidt væk - så kan jeg godt love dig for at jeg var blevet rasende på den uvidende vagt. Ja han gør sit arbejde - men prøv lige at hav lidt tanke med også.

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja man har jo alle sine meninger i den debat. Men jeg synes det er okay at nogle restaurationer ikke vil have det - men så skal de heller ikke ydmyge folk med at smide dem ud, fordi de ammer... Men ja. Forstår dig fuldt ud...

      Slet
  2. Kære kære Ivalu.
    Den ENESTE der ved, hvad der er bedst for dig og dit barn er DIG!! Så når du beslutter at supplere med MME, så er det fordi, at DU ved at det er det bedste for DIT barn. Alle de bemærkninger og gode råd folk kommer med, er slet ikke ment sårende eller fordømmende, men de føles sådan fordi man som ung mor føler sig usikker, og kun vil gøre, hvad der er absolut bedst for ens barn. Jeg lover dig at det bedste for dit barn, er at have en glad og ustresset mor! Mætte glade børn, giver glade mødre. Thats it! Når du ved det dybt inde i dig selv, så hører du slet ikke de kommentarer længere.
    Hele ammedebatten er en længere snak. Men situationen med vagten, jeg kan godt forstå du græd, jeg græder næsten bare ved tanken!

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak søde Camilla <3 <3 <3
      Det var lige hvad jeg havde brug for at høre :)

      Slet
  3. Åh jeg bliver helt dårlig på dine vegne, Jeg var gået helt i opløsning hvis det var sket for mig :( mht mme så ammede jeg min datter til hun var 7mdr. Og jeg var ked og ked af det til sidst, jeg kunne ikke gå nogen steder alene og jeg følte mig meget fanget. Denne gang havde vi besluttet på forhånd, at jegogså skulle pumpe ud, så min mand også kunne give vores ssøn mad. Men det duede bare slet ikke, Jeg producerede slet ikke nok mælk i det hele taget. Så vi måtte ty til mme efter kun to uger. Og jeg er bare så glad for det ;) Og jeg kan bare ikke fordrage når folk stiller spørgsmålstegn, som om det er en beslutning jeg har taget for sjov.
    -gryguldmann

    SvarSlet