torsdag den 30. maj 2013

Barnedåb...

I min mands del af familien, er der tradition for, at de nyeste i familien skal døbes. Jonathan blev døbt 1. maj 2011 - og nu er det lille Eva Lunas tur, d. 13. juli.

Jonathans barnedåb var stor. Stor på den måde, at der var mange inviterede gæster. Sådan bliver det ikke denne gang. Der er sikkert nogle i familien der bliver skuffede over ikke at få en invitation - men vi har valgt at holde det småt med de allernærmeste. Det håber jeg der er forståelse for.
Og, heldigvis kan man sige, så ligger det jo midt i sommerferien, så de fleste er alligevel ude og rejse på dette tidspunkt. 

Invitationerne skulle jo også ud. Og i år, midt i kolikgråd, søvnløse nætter og udmattende dage - mente jeg jo liiige at jeg havde overskud til at lave dem selv. (Det gjorde jeg for så vidt også med Jonathans, men det var lavet på computeren). 

Jeg tog i Panduro Hobby - og der gik der total ammehjerne i den - jeg kunne slet ikke overskue at samle materialer ind til invitationer, som jeg egentlig ikke rigtig vidste hvordan skulle se ud - ud over at der skulle være lyserødt i.
HELDIGVIS for mig, var der en rigtig sød ekspedient, som var frisk og havde overskud til at guide mig og hjalp mig med at samle materialer ind. Jeg smiler stadig ved tanken om hvor sød og forstående hun var over for min situation.

Men her er så lidt billeder af processen.



Materialerne - lyserødt og hvidt papir, kort, Rihnsten, lyserøde kuverter, stempelkit

Og så i gang - lige da der skulle klippes og klistres 20 stk kort, fortrød jeg en lille bitte smule at jeg skulle lave dem selv - men tanken om resultatet holdt mig i gang.

Der stemples...
Og stemples...
Og her er så det færdige resultat... Mor her er ganske tilfreds...
Og inde i kuverterne var der lagt en masse små hvide og lyserøde sommerfugle, som jeg havde lavet med udstanser - således at de røg ud, når man åbnede kortet for at læse teksten.
Også en idé som den søde ekspeditrice i Panduro Hobby gav mig.
Modtagerne af invitationerne har ringet og synes det var SÅ sjovt, at der pludselig røg en masse sommerfugle ud af kortet.
Så jeg er godt tilfreds.

Nå, jeg må hellere holde op med skrive, min mødregruppe kommer forbi om ca. 10 min. og jeg har endnu ikke dækket bordet... UPS!!!

Hav en dejlig dag - og måske vi ses på Instagram?

Mange hilsner til jer alle.

Ivalusen

4 kommentarer: