mandag den 4. marts 2013

Den "søde" ventetid...

Jeg kan lige så godt starte med at sige, at dette indlæg ikke kommer til at handle om strik...

Jeg er kæmpe højgravid, fyldt med hormoner og vand i kroppen. Jeg har termin i morgen - og helt ærlig, JEG GIDER IKKE MERE!!!
I må ikke misforstå mig, jeg GLÆDER mig til at få min lille pige, Jonathans lillesøster, ud. Men det her graviditetshalløj, det er bare slet ikke mig.
Jeg har under hele graviditeten kæmpet med bækkenløsning, som har givet mange mange mange stærke smerter. Det har givet dårlig samvittighed over for min lille familie. Jeg har ikke kunne være den mor jeg gerne vil være, overfor min lille søn - jeg har ikke kunne være min mands kone, som jeg gerne vil være det. Det har næsten ikke været til at bære.
Men jeg har gjort hvad jeg kunne. Og jeg har kæmpet en brav kamp, for at være der for dem begge.
Og nu, da der er ved at være en ende på det hele, så synes jeg det er lidt svært at holde humøret oppe, når man er alene med alle sine hormoner.

Og så alle de tanker om, hvordan man nu skal klare det, når der er 2 små børn (Jonathan er 2 år). Har jeg forberedt Jonathan godt nok på, at han skal være storebror? Forstår han det? Vil jeg formå at give begge børn lige meget kærlighed? Kommer jeg til at tilsidesætte nogen? Uha.
Alle de tanker.
Men det hjælper at få dem skrevet ned...

I sidste uge, havde jeg nogle dage, hvor jeg bare var fuld af energi. Tog ind til Odense og hyggede med veninder, tog på café mv.
Men i dag - puha. Der er kroppen tung. Og jeg ser frem til en dag på sofaen med strikketøjet i hænderne og TV'et tændt.
Solen står højt på himmelen. Og man burde komme ud i det skønne vejr. Men i dag, synes jeg, at jeg er lovlig undskyldt. Jeg skal nok nå at komme ud i dejligt vejr, når lillesøster er kommet ud ;) .


I morgen, på terminsdato, skal jeg ind og have en vægtscanning af baby (som jeg også fik for 4 uger siden, hvor de målte hende til at være 3400g :O )
Og så skal lægen tage stilling til, om jeg skal sættes i gang, eller have et kejsersnit - eller om baby og jeg har det godt nok, til at vente på, at fødslen selv går i gang... PUHA JEG ER SPÆNDT!!!!

Nå - det blev et lidt langt, ærligt indlæg, fra en hormonfyldt, højgravid kvinde i uge 39+6.

Jeg håber I alle får en dejlig mandag.

/Ivalu

3 kommentarer:

  1. Det lyder hårdt! Uanset hvad det ender med, så håber jeg du får en dejlig fødsel, som du husker tilbage på med glæde. Held og lykke med det.
    K.h.
    Christina

    SvarSlet
  2. Mange mange tanker - det er pivhårdt at være højgravid! Og særligt når man har en i forvejen, dom kræver, st man er i gang.
    Og alle de tanker, sm harmonerende og graviditeten fører til. Jeg havde dem allesammen, men jeg er sikker på, at den bedste gave jeg nogensinde har givet Karoline, er hendes lillesøster, som hun elsker ubeskriveligt højt! Håber, at det bliver det samme for dine 2.

    SvarSlet
  3. Tusind tak for jeres opmuntrende ord <3
    I aner ikke hvor meget det hjælper... :)

    I dag nåede vi så 1. milepæl = terminsdato - så må vi se hvad de siger til vægtscanningen :)

    God dag til jer ;)

    SvarSlet