Det er måske fordi jeg ikke rigtig kan finde inspirationen til at skrive. Eller også er det fordi jeg ikke strikker eller krea'er så meget for tiden.
Måske er det fordi at jeg er startet i skole efter barsel. Eller, det kunne være, at det var fordi, at jeg måske synes det er en lille bitte smule hårdt, at få en hverdag til at hænge sammen når:
- Jeg går i skole
- Har et-par-hundrede sider lektielæsning om ugen (som jeg egentlig ikke får læst)
- Skal aflevere synopsis tirsdag i næste uge
- Til eksamen fredag i næste uge
- Jeg forsøger at komme i gang med at træne igen
- Den store på 2 år og snart 9 mdr er mega pylret, får hysteriske skrigeanfald ud af det blå
- Den lille på snart 8 mdr. sover stadig ikke igennem og vågner oftest 1.000.000 gange om natten
- Hjemmet ligner oftest et bombet lokum
- Jeg har sagt ja til at være studentermedhjælper på Den Grønlandske Jobmesse (det tager lige et par timer om aftenen, nogle gange om ugen)
- Der skal laves mad og andre praktiske ting herhjemme
Og den lille bitte smule fritid (1-2 timer om aftenen) der er, den bruger jeg helst på at, enten pleje kæresteforholdet eller strikke.
Ha ha - hvor lyder det ovenstående dog som en stor gang brok. Men det er ikke fordi jeg vil brokke mig. Jeg elsker min familie - jeg elsker vores hjem - jeg elsker min skole - jeg elsker mit job - jeg elsker at træne - (Jeg er dog ikke stor fan af de daglige, praktiske gøremål).
Men det er bare kendsgerningerne lige nu. OG HVORFOR VAR DER INGEN DER FORTALTE MIG, HVOR SINDSSYGT HÅRDT, DET RENT FAKTISK ER, AT HAVE 2 SMÅ BØRN???
Well, det bliver forhåbentlig nemmere med tiden ;)
Hvor var det dog dejligt lige at få luft for mine tanker. De har været brændt inde længe...
Tak fordi du læste med ;)
Ha ha - hvor lyder det ovenstående dog som en stor gang brok. Men det er ikke fordi jeg vil brokke mig. Jeg elsker min familie - jeg elsker vores hjem - jeg elsker min skole - jeg elsker mit job - jeg elsker at træne - (Jeg er dog ikke stor fan af de daglige, praktiske gøremål).
Men det er bare kendsgerningerne lige nu. OG HVORFOR VAR DER INGEN DER FORTALTE MIG, HVOR SINDSSYGT HÅRDT, DET RENT FAKTISK ER, AT HAVE 2 SMÅ BØRN???
Well, det bliver forhåbentlig nemmere med tiden ;)
Hvor var det dog dejligt lige at få luft for mine tanker. De har været brændt inde længe...
Tak fordi du læste med ;)
/Ivalusen
Bare rolig,det lyder som en hel normal børne-familie du har ,jeg kan ihvertfald sagtens huske da mine 3 var små,nyd det når hverdagen bare kører ,og smid den dårlige samvittighed langt væk når den ikke gør,den kan ingen bruge til noget
SvarSletDet er pissehårdt, og jeg faldt fuldstændigt på halen, da jeg startede på arbejde efter barsel nr. 2. Jeg var så dødtræt, at jeg længe oftest gik i seng kl. 20.30, og jeg havde en fornemmelse af at gå i en osteklokke. Jeg savnede virkeligt fornemmelsen af bare at have lidt overskud, i stedet for altid at tænke, at jeg var et skridt bagud.
SvarSletDet beroliger dig måske ikke så meget, men nu hvor Luna Marie er 2 år, har det lettet så meget, at jeg næsten ikke kan huske, hvor træt jeg egentligt var. Men det bliver bedre - også når man har vænnet sig lidt mere til hverdagen og fået kørt tingene lidt mere ind i rutiner. Og så synes jeg, at det er rigtigt flot, at du har meldt dig som frivillig, men samtidigt tænker jeg, at det er OK, hvis du ikke synes, at du magter det lige nu. Det ér hårdt at være småbørnsforældre:-)